GasKro er en portmanteau af gastronomi og kro. Gaskro er baseret på de Gastropubs der startede i England
i 1991, da David Eyre og Mike Bellben åbnede stedet ”The Eagle”. Gastropubs har en general afslappet atmosfære,
samt en menu der svarer til de finere restauranters, hvor råvarernes kvalitet og måltidets æstetiske værdi er i højsædet.
Gastropubs holder stadig fast i de mere traditionelle retter og har et stort udvalg af øl og vin. Gastropubs er det engelske
svar på det franske Brasserie eller japanske Izakaya. Det er mit ønske og min forventning at fænomenet ”Gaskro”
bliver det skandinaviske svar på de engelske gastropubs, hvor man kan forvente en gastronomisk oplevelse.
Kroens historie: Den oprindelige Kro blev bygget i 1861 af
Jørgen Pedersen og var berømt for deres Bog-hvede-grød hver søndag. Pedersens Kro var i familien i fire generationer indtil
Gunnar Pedersen solgte den på grund af sygdom. Derefter bliver kroen købt og solgt flere gange. I Maj 2007 købte John Coxsen
kroen og åbnede GasKro. Kroen gennemgik en gemmengående renovation, hvor lokalerne blev lysere og interiøret mere moderne
samtidig med at respekten for kro-stilen blev bevaret. Hvor der tidligere var udlejningsværelser, er der nu blevet lavet et
indbydende selskabslokale.
Ny stil: Gaskro består af 3 afdelinger: A la carte restauranten med plads til 60 gæster, selskabslokale
med plads til 65 gæster og øl-haven. Øl-haven dækker over et større halvt indækket udendørsområde. Uden for den kolde vintersæson
er øl-haven åben. Her er der plads til ca. 200 gæster. Med live jazz og folkemusik og en hyggelig, afslappet stemning er Øl-haven
blevet en meget populær del af GasKro. Restauranten er åben hver dag fra kl.12 til kl.15 til frokost og kl.18 til kl. 22 til
aften á la carte. Restauranten tilbyder bl.a. gammeldags danske klassikere, og hvad vi selv kalder “nye klassikere”;
gamle favoritter med et moderne tvist.

Fyens Hegn
”Der vinder sig om Fyens Land et
Baand af høje Hækker, et Hegn, som gaar fra Strand til Strand i Tusinder af Rækker; som deler Øen Plet for Plet
i lutter grønne Ruder, - tærner som et Tavlebrædt til Brug for høje Guder.”
Christian
Richardt 1831 – 1892
|
|
 |
The Family
Vores køkken management inkluderer Køkkenchef/ejer John Coxsen
og sous chef Anders Jørgensen. Der er 4 kokke ansat (hvoraf 2 er på arbejde af gangen). De arbejder 3 dage og har 3 dage fri.
Der er 2 kokkelærlinge på fuldtid og 2 opvaskere. Restauranten styrers af Henri Pierre Andersen med hjælp fra vin/øl ekspert
Gustav Jansen. Der er ansat en overtjener, 4 tjenere og 2 tjenerlærlinge. Alle vores ansatte er faguddannet og stolte af deres
job. I højsæsonen og til selskaber er det nødvendigt at ansætte flere på deltid.
Det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem køkken- og restaurantpersonale.
Når en ny menu starter, vil der forinden have været smagsaften, hvor hele personalet
præsenteres for og smager de nye retter på menuen.
Vores råvare-politik er
simpel. Vores første valg vil altid være at købe lokalt og økologisk.
Jo tættere producenten er jo bedre. På den made får vi et større kendskab til under hvilke forhold produkterne er dyrket,
og vi sparer miljøet for skadelige co2 udslip ved lange transporter og at dyrene stresses unødvendigt ved de lange transporter.
Friske, kvalitetsprodukter er nødvendige for at holde den standard, vi ønsker skal bevares på GasKro. Vi har faste leverandører
fra området, der kan levere de fleste af vores råvarer.
|
 |
Kerteminde og omegn byder på et
væld af attraktioner og oplevelser. Her møder den barske vikingetid, som udstilles på Vikingemuseet Ladby den fine finurlige
og forførende kunstverden på Johannes Larsen Museet og hos de over 70 bosiddende kunstnere i området. Man kan komme tæt på
vandet og lære mere om marsvinenes verden i oplevelsescenteret Fjord&Bælt. Der findes en perlerække af spændende museer
og attraktioner så som Bytoften, Farvergården, Hindsholm Egnsmuseum, Høkeren, Munkebo Miniby, Mårhøj Jættestue, Svanemøllen
og VærkstedsMuseet på Sortekilde.
Kirsebærfestilval: Kerteminde er
blevet festivalby med temaet "kirsebær" - det søde, røde, eftertragtede, smukke bær, der har inspireret komponister, digtere
og ikke mindst malere. I kunsten har kirsebærret altid været et symbol på livet og kærligheden. Kirsebærret er rundt og blødt
som det fynske landskab og giver associationer til sommer, kærlighed og elskov. Kertemindes fjerde Kirsebærfestival løber
af stablen i perioden fredag 18. juli - søndag 20. juli. I denne weekend vil byen summe af aktivitet på stribevis af områder. Festivalen
vil i forlængelse af Kertemindes ry for et højt kulturelt niveau byde på en række aktiviteter indenfor kunst, musik og gastronomi.
På Gaskro vil man også kunne opleve musikarrangementer med kendte navne og flere kunstudstillinger med værker af lokale kunstnere.
|
 |
|
|